Nyheder

forside |  om os |  nyheder |  sponsorer  |  presseklip |  kalender |  dansetøj  |  links | 
 

Elitestøtte fra Favrskov Kommune 

Fredag 23. januar fik Emma at vide, at hun igen er tildelt elitestøtte fra Favrskov Kommune. Tildelingen gælder denne gang kalenderårene 2009 og 2010 og Emma er bevilget støtte begge år.

Favrskov har denne helt særlige ordning for at støtte de elitesportsudøvere, der er bosat i kommunen. Emma er meget glad for, hun har fået støtte igen og har til gengæld lovet kommunen at bære kommunens logo på sit træningstøj og i øvrigt medvirke til at markedsføre Favrskov Kommune, frasige sig brug af doping og så vidt muligt deltage i idræts- og sundhedsfremmende aktiviteter samt ungdomsarbejdet i egne eller andre idrætsklubber. Det er krav, som Emma i forvejen opfylder, idet Favrskov Kommune allerede er synligt på træningstøjet og hun jo underviser ikke mindre end otte hold om ugen, dels i Randers Sportsdanserforening RAFFI og dels på Vicki Jo’s danseskole i Hammel.

Emma er meget stolt af støtten, som gør det muligt igen i 2009 at deltage i internationale turneringer, og vil gerne sige mange tak til Favrskov Kommune.

tilbage til nyheder