Nyheder

forside |  om os |  nyheder |  sponsorer  |  presseklip |  kalender |  dansetøj  |  links | 
 

Turnering i standard

Lørdag 25. april skulle vi danse turnering i standard. Det var en turnering under Danmarks Sportsdanserforbund, men det talte ikke som en officiel ranglisteturnering. Vi tog af sted alligevel og havde en fin dag i Ringsted.

Arrangørerne havde valgt at have alle ynglingeparrene på gulvet på samme tid i den indledende runde og da det samtidig var et meget lille gulv, var det bestemt ikke optimale forhold. Men det var selvfølgelig samme vilkår for alle og vi var glade, da vi fik at vide, at vi var gået videre til a-finalen.

I finalen var der bedre plads på gulvet og vi synes selv, vi dansede bedre end i den indledende runde. Finalen blev et ret tæt opgør, som så ofte før i ynglingerækken, og vi endte på en tilfredsstillende 5.plads.

tilbage til nyheder